< Scrapbog2008
Medlemsinfo
Alarmeringer
Arrangementer
Bliv brandmand
Bliv støttemedlem
Om UFB
 - Org. af værn
 - Org. ved brand
 - Scrapbog
 - Historien
Links
Find vej
Kontakt os
Om siderne
 
Webmaster
 
Denne side opdateret:
09.04.17

Om Ullerup Frivillige Brandværn - Scrapbogen 2008

Bilist måtte skæres fri

Af Helle Eriksen, JyskeVestkysten, 03.12.2008 19:48

BOVRUP: Onsdag eftermiddag blev en bilist påkørt bagfra på vejen mellem Bovruo og Ullerup. Påkørslen var så kraftig, at bilen landede i grøften, og politiet efterfølgende måtte skære taget af for at få føreren ud.

Både han og føreren af den anden bil blev bagefter kørt på skadestuen. Ingen af dem var dog kommet alvorligt skade. Uheldet skete klokken 17.

(Politiet skærer ikke noget ud - det gør Ullerup Frivillige Brandværn)

 

Ullerups brandmænd godt kørende

Brandbilen M-2 er flyttet fra Sønderborg til Ullerup. Bag rattet sidder brandmand Lars Lorenzen, mens vicebrandkaptajn Kurt Frederichsen og brandmand Asmus Madsen (th) inspicerer den bagerste del.

Af Mikkel Hansen, Budstikken Sønderborg, 29. oktober 2009

Ullerup Frivillige Brandværn modtog i sidste uge den ene af Sønderborgs to autosprøjter, M-2. Brandbilen kommer til Ullerup efter en rokade blandt de lokale brandværn. Sønderborg Frivillige brandværn har sendt autosprøjten videre, da man heller vil have en mindre autosprøjte, der er lettere at få gennem tæt trafik og smalle gader. 

Det var egentlig brandværnet i Nordborg, der stod først i køen til at få en ny bil, men værnet takkede nej til M-2, da man havde andre behov. Derfor kom den til Ullerup, for her var det lokale værns gamle autosprøjte nedslidt, og selve pumpen, der var fra 1955, kunne ikke længere repareres. 

Den nye autosprøjte er en Mercedes 1528 fra 2001. Den medbringer 3000 liter vand mod kun 1000 i den gamle, har markant flere hestekræfter, ligesom den har bedre pumpeudstyr og mere plads. 

- Vi er meget begejstrede for at kunne autosprøjten fra Sønderborg. Alternativt ville vi have haft omkring 300.000 kroner til at købe en vogn for, og vi ville slet ikke kunne have fået noget af tilsvarende kvalitet, forklarer vicebrandkaptajn Kurt Frederichsen. 

Brandværnet er med 30 brandfolk fuldt besat. Ullerup Frivillige Brandværn råder desuden over en tankvogn og pionervogn. Pionervognen er lidt af en nyskabelse. Det kommunale beredskab har i august overtaget pioneropgaven fra Falck. Den typiske opgave er at skære folk fri fra biler efter ulykker. Derfor har flere af de lokale brandværn fået specielt udstyr til disse opgaver. 

I Ullerup blev den eksisterende mandskabsvogn ombygget til pioneropgaver. Vognen har dog heldigvis ikke været i brug endnu. I alt har værnet cirka 30 udrykninger om året, hvoraf der typisk er to større brande.

Trafikuheld lige foran brandstationen

Mandag morgen d. 27. okt. 2008, kl. 5:05 kom der melding om trafikuheld med fastklemt - kun 50 m fra stationen. Heldigvis var det ikke så slemt. Personen havde selv været istand til at komme ud af bilen, der var ramt i passagersiden, hvor der ingen sad.



Det ser voldsomt ud, men personen kom selv ud af bilen.  

Kørte ind i lastbil

Af Simon Nielsen, JydskeVestkysten, 27.10.2008, kl. 10:29 

ULLERUP: Det gik galt for en 57-årig mand i morges, da han angiveligt var på vej til arbejde. Klokken 05.05 kørte han på Avnbølvej ind i en parkeret lastbil.

Bilen blev totalskadet, mens manden slap lettere fra sammenstødet. Helt fri for skrammer blev han dog ikke. Manden blev nemlig kørt til skadestuen i Aabenraa, da han klagede over smerter i brystet.

Indvielse af ny autosprøjte og pionervogn



Den nye autosprøjte var på kort visit d. 6. oktober et par dage efter at beslutningen var taget.

Vi fik igen problemer med pumpen i august på den gamle autosprøjte - fik den til at virke, men ikke rigtig godt. Det hele endte med vi pludselig stod med en ny autosprøjte med officiel overdragelse 21. okt. 2008. På samme tid var vi ved at være klar med ombygningen af Tenderen til en Pionervogn. Se her vores egne noter om de nye ting. 

Se vores egne billeder fra det første besøg og klargøringen - klik her.

Vi havde også besøg af TV-SYD (kommer som 2. indlæg) - klik her.
JydskeVestkysten kom også forbi og lavede en artikel.

Weekenden efter var det nye udstyr ibrug fra tidlig morgen - se billeder fra øvelsen hér.

Besøg af beredskabschefen

Den nye Beredskabschef, Jan-Erik Rasmussen, kom d. 9. oktober, i forbindelse med rundturen til alle stationerne, på besøg sammen med Beredskabsinspektør Mikkel Linnet. Som Mikkel sagde - for en gangs skyld var det rart at det kun var ham, der fik lov til at lave den store præsentation, for Jan-Erik kendte vi allerede!  ;-)

Situationen, udfordringerne og mulighederne i kommunen og værnet blev livligt diskuteret.

 
Der blev lyttet, spurgt og diskuteret aktivt til hvad der gerne skulle komme til at ske fremover...

Selv om det var følsomme emner der blev berørt, var der en god og afslappet stemning og der blev diskuteret åbent om tingene.

Bl.a. om at der faktisk er brandværn, der har svært ved at stille de folk de skal i dagtimerne...
...selv om det ikke er Ullerup, der endnu har mødt det problem!

 

 

 

Brand i Sottrup-villa hurtigt slukket 

Af Ann, Jydske Vestkysten, 19.09.2008 

VESTER SOTTRUP: ved 20-tiden i går udbrød der brand i en villa på Stationsvej 19, Vester Sottrup. Det lykkedes hurtigt de frivillige brandværn at få ilden slukket. Ifølge politiet var hverken dyr eller mennesker i fare, men ved redaktionens slutning kunne det endnu ikke oplyses, hvor stor skaden var. ann

Brandværnsmarch med øl og pattegris

Af Kasper Skovse, Jydske Vestkysten, 24.08.2008 12:02 

LØJT: Kødsaften syder mod gløderne, da pattegrisen vendes over ilden. Den er ved at være mør, men den har også hængt over en sagte ild udenfor brandstationen i Løjt Kirkeby siden i nat klokken to, så den og makkeren kan blive møre inden de 140 brandmænd er tilbage.

Eller 139 brandmænd.

For en af de mange tyske brandmænd, der igen i år deltager ved årets brandværnsmarch for de frivillige brandværn nord og syd for grænsen, kunne ikke stå nattens distance. Han faldt igennem, da et tysk hold natten igennem holdt madholdet ved selskab med øl og hygge. Og da marchen startede i morges, sov han stadig. Det tages ikke så tungt. Marchen er til hygge, ikke til pragtpræstationer, og deltagerne behøver vist ikke at frygte dopingkontrollen.

Se også artikel fra dagen efter.

(UFB deltog - se arrangementer)

Bil kørte ind i hus

Af Sophie Grønlund Sondrup, JydskeVestkysten 16.08.2008, kl. 09:59

NYBØL: Natten til i dag kørte en 20-årig mand fra Aabenraa ind i et hus på Amtsvejen. Ifølge Syd- og Sønderjyllands politi skete der dog ikke den store skade. Føreren slap tilsyneladende uden store skrammer, og det samme gjorde huset. Føreren blev efterfølgende alkotestet, og han bliver nu sigtet for spirituskørsel.

(UFB alarmeret via SMS som frigørelse - pga. programmeringsfejl i bipper på station)

Syv på skadesstue efter uheld

Af Ejner Munkebro, JydskeVestkysten 18.07.2008, kl. 13:39

ULLERUP: Der var masser af blå blink og hylende sirener i området omkring Ullerup i aftes. Ved 21-tiden skete der et trafikuheld i det lysregulerede kryds ved Q8, og ikke mindre end syv personer måtte til behandling på skadesstuen.

– Det ser ud til, at de slap med mindre skader, men ret mere ved jeg ikke om uheldet, siger vicepolitikommissær Lars Thomsen, Lokalpolitiet i Sønderborg.

Fakta er dog, at en af de to biler, der stødte sammen, ikke holdt tilbage for rødt lys. Hvem er endnu uklart. Den ene bil kørte ad Langbro og stødte i krydset frontalt ind i den anden bil, der par på vej ad Aabenraavej i retning mod Als.

(UFB var også ude med Trin 1)

Brand blussede op

Af Ejner Munkebro, JydskeVestkysten 03.03.2008, kl. 14:50 

SUNDEVED: Den brand, som søndag eftermiddag brød ud i en bil og bredte sig til en lade på Bojskovvej, blussede op igen i dag. Kort efter middag slog forbipasserende alarm på 112.

– Men der var ikke noget at komme efter. I morges havde Ullerup Frivillige Brandværn været derude til efterslukning, så nogen har sikkert set det det ryge fra stedet, fortæller indsatsleder John Pedersen.

Efter aftale skulle værnet fra Ullerup tilse brandstedet i eftermiddag, men det blev i kraft af 112-alarmen ikke nødvendigt..

Reparation af bil endte i husbrand

Af Katrine Lund Walsted, JydskeVestkysten 02.03.2008, kl. 20:20 (se artikel - kræver login)

RUFAS: Søndag eftermiddag var en yngre mand ved at reparere en bil ved sin bolig på Bojskovvej. Men under arbejdet med en vinkelsliber, gik der ild i bilen. Og ilden bredte sig til et værksted og lade, hvor der lå halm på loftet.

Ullerup Frivillige Brandværn og Vester Sottrup Frivillige Brandværn blev kaldt til stedet. Indsatsleder John Pedersen fik meldingen klokken 16.58.

– Da vi kom herud brændte værkstedet og første ende af stuehuset. Vi går ind for at stoppe ilden i stuehuset, for at ilden ikke skal tage hele huset, fortalte John Pedersen på stedet.

Beboerne i huset kom ikke til skade.

ULLERUP FRIVILLIGE BRANDVÆRN
6400  Sønderborg

ble> html>