Medlemsinfo
Alarmeringer
Arrangementer
Bliv brandmand
Bliv støttemedlem
Om UFB
Links
Find vej
Kontakt os
Om siderne
 
Webmaster
 
Denne side opdateret:
10.08.21

Arrangementer 2010

Brandværnsmarch i Hellevad

Lørdag d. 21. august 2010, kl. 7:30, tog 12 aktive og æresmedlemmer til brandværnsmarch i Hellevad - en rigtig hyggelig tur, som vi glæder os til hvert år. Desværre var der ikke mange med denne gang - der var ca. 150 tilmeldt og godt 100 var dukket op - synd for det var en god tur og et fint arrangement!


Det fantastiske hold!

Se flere billeder her.

 

Familiemarch i flot solskin!

Man har lov til at være heldig - medierne meldte om så meget regn at Sjælland var nærmest oversvømmet, men Benny, Søren og Robert havde arrangeret en gåtur på næsten 9 km i perfekt vejr!


3 generationer på tur i de smukke omgivelser syd for Sandbjerg Slot. Foto: Viggo Stollig 

Vi startede fra stationen kl. 10, kørte til Sandbjerg og gik derefter rundt på de små veje syd for Sandbjerg Slot - en virkelig smuk tur - se flere billeder her.

Efterfølgende havde Robert og Co sat borde op og grillet pølser, så alt var klar til os på stationen. Vi takker for det fine arrangement!

  

Fastelavn på en kold snevejrsdag

Traditionen tro var der inviteret til fastelavn på brandstationen lørdag d. 13. februar kl. 14. I år var det med masser af sne og is! Igen kom der ca. 100 udklædte børn i alderen fra 0 til 12 år - med følge af endnu flere voksne, så stationen var fyldt helt op!


Man give sig fuldt ud, når der skal slås til tønden! Derfor er der også sikkerhedszoner omkring den svingende kølle!!   ;-) 

Igen i år var det fantastisk at se hvor meget der var gjort ud af udklædningen - det er rigtig svært at give en retfærdig gevinst til bedste udklædte, når så mange har gjort så meget ud af det! Vi takker fra brandværnets side for den store opbakning - og glæder os over at have så mange glade mennesker på besøg til en hyggelig eftermiddag!

Vi tog rigtig mange billeder - og følg linket og se mere end 150 billeder fra dagen, bl.a. af konger, dronninger og bedst udklædte - mon der er nogen du genkender!? Se galleriet

Kontakt webmaster, hvis der er noget du gerne vil bruge.

 

Generalforsamling

Fredag d. 29. januar var der den årlige generalforsamling. Kaptajnen så tilbage på året der gik og året der kommer.


Der var en munter stemning på årets generalforsamling - her i en kort pause!

Vi har i 2009 haft det højeste antal alarmer nogen sinde. 8 fejlalarmer efter slagteriet har installeret nyt alarmsystem, har gjort deres til at vi fik så mange - og vi er spændt på om der kommer mere styr på det i 2010. Indtil videre har vi allerede været af sted 2 gange... Ellers har det været et roligt år, med få og små brande, nogle "alternative" opgaver og desværre også flere alvorlige trafikuheld. 

Vi har fået uddannet endnu en holdleder og er derfor igen op på 4. Vi har fået uddannet de 2 sidste aspiranter. Vi har også måtte sige tak for mange års indsats til 2 medlemmer, der nu går fra aktiv tjeneste til æresmedlem.

Bestyrelsen har ikke holdt så mange møder, da stadigt mere styres fra Brand & Redning. Det er meget begrænsede midler vi skal håndtere, så det tager ikke så meget tid.

Alt ialt er vi godt kørende og klar til at løfte de opgaver der kommer i 2010.

Se flere billeder hér.

ULLERUP FRIVILLIGE BRANDVÆRN
6400  Sønderborg