Medlemsinfo |
Alarmeringer |
Arrangementer |
Bliv brandmand |
Bliv støttemedlem |
Om UFB |
Links |
Find vej |
Kontakt os |
Om siderne |
Webmaster |
Denne side opdateret: 12.11.11 |
Arrangementer 2012 |
Fejring af de 80 årD. 23. november 2012 bliver Ullerup Frivillige Brandværn 80 år gammel - og det blev vi enige om skulle fejres ved at værnet samledes til et weekendophold. Festudvalget fandt Ballum kro med udsigt til Rømø og vi startede lørdag d. 1. november på stationen for at tage på tur - alle var inviteret - aktive såvel som æremedlemmer - med påhæng! De glade og forventningsfulde brandfolk og påhæng er ved gøre klar til afgang i den smukke sol! Turen startede i smuk solskin - der var slud og hagl på vejen med op til nogle centimeters "sne" og en enkelt bil, der var skredet ud! Men da vi nåede frem, var det heldigvis overstået! På vejen var bussen også ved at tabe det ene hjul, der ikke havde været skruet ordentligt på! Der var kaffe og gå tur i hyggeligt selskab inden aftensmaden blev serveret og festen tog til... ...uden fotograf! :-) Du kan se lidt flere billeder her.
Ullerup afholder brandværnsforbundets 26.
brandværnsmarch
|
2012_02_18 Fastelavn |
0-3 årige:
Dronning: Karen Lei
Prins: Jeppe Sørensen (men han ville ikke fotograferes)
Bedst udklædte: Pippi også kendt som Lea Stjernholm Hansen.
4-6 årige:
Konge: Kasper
Prins: Valdemar
Bedst udklædte: Som på påfugl Gry Johansen
7-9 årige:
Dronning: Caroline
Prinssesse: Marie Louise
Bedst udklædte: Som Nokia mobil Amanda
10-12 årige:
Konge: Karl
Prins: Jonas
Bedst udklædte: Som fornem herrer Peter Witt
Fredag d. 27. januar var der den årlige generalforsamling. Kaptajnen så tilbage på året der gik og året der kommer.
2011 har været et af de mere rolige år efter en længere periode med mange omvæltninger og mange opgaver.
Vi var ved årsskiftet til 2012 hele 32 medlemmer efter at vi har fået 2 nye i løbet af 2011 - men hele 4 mand må nu stoppe enten fordi de er flyttet til andre byer og bliver medlem af andre værn, eller har måtte se i øjnene at uddannelsen tager så meget af fritiden at det ikke hænger sammen for familien. Vi har derfor igen et par ledige pladser vi nu skal have besat!
Der er hele 3 mand der har overstået grunduddannelsen med godt resultat - det tager mange timer af fritiden i flere måneder, så vi er glade for der stadig er forståelse hjemme i familierne!
Vi har heldigvis fået halveret antallet af udrykninger fra 2010 til 2011 - men i 2010 havde vi også 75 fejlalarmer fra slagteriet. Selv om det er blevet meget bedre har vi stadig fået 24 i 2011 - vi er spændt på at se om det niveau kan sænkes yderligere lidt mere.
Opgaverne har spændt vidt - alt fra at samle ildelugtende slagteriaffald op fra vejen, over gårdbrand, brand i køretøjer, overgravede gasledninger til at pumpe vand efter de store regnskyl. Men vi finder ud af det og så er det jo et udtryk for den brede og gode uddannelse vi har.
Vi har holdt 14 øvelser iløbet af året - og bl.a. også været igennem den fysiske brandmandstest, så alle kan se hvor de står. En god fysisk form er vigtig for at kunne løse vores opgaver uden at komme til skade. Derfor har vi bl.a. også lavet en lille løbeklub for at anspore til at gøre lidt mere.
I 2012 bliver Ullerup Frivillige Brandværn ét af de primære værn til at håndtere motorvejen - derfor har vi allerede arrangeret uddannelse i hvordan man kan arbejde på motorvejen uden at komme til skade. Vi skulle også få udskiftet vores 28 år gamle tankvogn i 2012, med en ny, der får en stor lystavle fastmonteret. Vi skal helst ikke overses af biler der kommer kørende med 130 km/t.
Vi skal være synlige kommunen og gøre noget med det lokalsamfund vi er der for - og der er vores fastelavnsfest stadig en stor succes, hvor 100 udklædte børn møder op på stationen. Men vi har også deltaget i kampagnen blivbrandmandnu.dk for at komme mere ud på nettet. Vi håber det kan hjælpe med at finde et par medlemmer mere, selv om vi indtil nu har været heldige - vi har altid fundet en god mand, når der bliver en plads fri!
2012 er også året hvor Ullerup Frivillige Brandværn fylder 80 år. Det fejrer vi bl.a. ved at arrangere den årlige Sønderjyske brandværnsmarch, der kommer til løbe af stablen d. 18. august fra brandstationen i Ullerup. Vi forventer at se 150 aktive brandfolk i den forbindelse.
Kasserer Bo Bonde og Vicebrandkaptajn Kurt S. Frederichsen var på valg til bestyrelsen, men blev genvalgt for endnu en periode.
Vi fejrede hele 6 mand med årstegn:
Jubilarerne i 2011 - Søren Jessen 5 års-, Asmus Madsen
10 års-, Finn Andersen 10 års-, Carsten Frandsen 10 års-, Bo Bonde 20
årstegn og Ernst Struckmann 35 år som brandmand.
Skydepokalerne gik denne gang til:
Skydepokalerne gik til depotmester Benny Pedersen, der
kom i top på hele 2 af dem og kasserer Bo Bonde.
Også i år udnævnte kaptajnen "årets brandmand", der i år gik til Gunnar Meier. Gunnar har passeret de 70 år, men står stadig klar på stationen når alarmen går og fungerer fint som chauffør, pumpepasser og hjælper - men gør også gerne meget for at holde stationen og udstyret klar til brug. Den indsats vil vi gerne takke for!
Gunnar Meier modtager "Årets brandmand" - og
redskabmester Erling Christensen har lige fået en lille opmærksomhed i
anledning af hans 50 års fødselsdag tidligere på året.
Se mere i scrapbogen og alarmeringslisten her på hjemmesiden.
ULLERUP
FRIVILLIGE BRANDVÆRN |