Medlemsinfo
Alarmeringer
Arrangementer
Bliv brandmand
Bliv støttemedlem
Om UFB
Links
Find vej
Kontakt os
Om siderne
 
Webmaster
 
Denne side opdateret:
06.11.07

Arrangementer 2006

Virksomhedsbesøg hos Lotek

I år havde Lars fået arrangeret et besøg hos den lokale leverandør af brandmateriel og brandkurser. Vi blev venligt modtaget af Jørn og Lars, der viste deres udstyr til trykprøvning og påfyldning af diverse håndslukkere. Vi fik demonstreret hvad der sker, når en håndslukker-flaske udsættes for stort tryk - f.eks. hvis den bliver varmet for hurtigt op... ...det skal man helst ikke være i nærheden af!

Vi fik lov til selv at prøve mange forskellige håndslukkere på et stort kar med benzin og diesel. Bl.a. forskellen mellem pulverslukkere med det finere (og dyrere) pulver i forhold til "standard". Man kunne godt mærke forskellen!  :-)

Endelig fik vi nogle af deres andre ting at se, bl.a. støvler og førstehjælpsudstyr og snakkede om de forskellige kurser og konsulentydelser de tilbyder ... samtidig med at Lotek var så venlig at byde på landgangsbrød, øl og vand!

Vi siger mange tak for at vi måtte besøge Lotek og for den gode behandling!

Se også deres hjemmeside www.lotek.dk

Familiemarch

Søndag d. 20. august holdt vi vores familiemarch - med truende skyer, dukkede der desværre ikke så mange op - men de gik så glip af en flot tur fra teglværket ved Nybøl nor og af de små vejen rundt i bakker og skov ... i et rigtig flot vejr. Ungerne havde det sjovt - uanset alder. De legede stort set hele vejen og fortsatte, da vi kom hjem. Vi andre hyggede os og sluttede af med grill-pølser serveret til smuk solskin!

20. Sønderjyske Brandværnsmarch hos Rise-Rødekro

Søndag d. 13. august var nogle af os sammen med flere 100 brandfolk til en hyggelig lille gåtur, med efterfølgende spisning og hygge. Vi stødte også på kammeraterne fra Tyskland - de kom også med hjem på stationen bag efter!  :-) 

Nytårsparole

Fredag d. 24. februar 2006, kl. 19:00 blev der holdt nytårsparole for både Vester Sottrup og Ullerup frivillige Brandværn på brandstationen - den sidste i Sundeved kommune - næste år er vi del af Sønderborg storkommune... Ved denne lejlighed mødes værnene til hyggeligt samvær, gør status over året der gik og uddeler medaljer fra Hendes Majestæt Dronningen og Forsvarsministeriet. Ved den lejlighed er Politimesteren, Borgmesteren, Beredskabschefen og beredskabskommissionen også inviteret.

(Der kommer mere senere!) 

Fastelavn

Lørdag d. 25. februar 2006, kl. 14:00 var der endnu engang fastelavn på Brandstationen - børn fra 0 til 12 år kom for at slå katten af tønden og få en tur i brandbilerne! Alle børn fik en pose slik og en god oplevelse med hjem. Der var gaver til Katte Konge/Dronning, prins/prinsesse og bedst udklædt i hver aldersgruppe.

Nedenfor kan du se et par billeder fra i år - se også stemningsbillederne fra fastelavn 2005.


Klar til at modtage 100 unger og deres forældre, bedsteforældre og øvrige familie!

Supermand på 3 år lægger hårdt ud!

Som sædvanlig vil de mindste ikke vente på den søve fotograf bliver færdig!  :-) 
0-3 år: Kongen blev Thomas - som rigtig byggemand. Dronninge-titlen klarede Ida og 
Kristine fik en præmie for det fine klovnekostume! 

4-6 år ... med hjælp - og hvem mon går mest op i det?!   :-))


4-6 år: Dronning Anne Katrine måtte udskifte til Kongekrone! Prinsesse Sahra blev dronning og så var det brandmand Jacob, der fik titlen som bedst udklædte!

Så kommer de store - skelet-Mikkel giver tønden et ordentligt gok!


7-9 år: En blandet forsamling! Jeppe blev konge, Mads Peter "dronning" 
og Bo klarede at få præmie for bedste udklædning!


10-12 år - rosinen i pølseenden - og webmaster fik smidt sedlen væk med navnene  :-(
Bemærk at alle er krigere men fra forskellige tidsaldre og stilarter!

ULLERUP FRIVILLIGE BRANDVÆRN
6400  Sønderborg